Stor duedag med foredrag og auktion 17. april i Frederikshavn
Dørene åbnes kl. 09.00, hvor der vil være mulighed for gennemsyn af ungerne.
Foredrag kl. 10 ved den hollandske foderekspert Willem Mulder
Det er lykkedes at få en af verdens førende eksperter på området til at komme og fortælle om den optimale fodring af vores kapflyvere alt efter afstand på den enkelte flyvning. Foredraget vil foregå på engelsk og der vil løbende blive oversat til dansk.
Â
Frokost kl. 12.30 Køb af øl/vand til billige priser
Auktion kl. 14.00 Â Â Â Auktionarius: Peter Pedersen, 086 Bangsbo
2 x 10 unger fra de to hollandske topslag Comb. Snijder/Mulder samt Jan & Kathy Lotterman
Der vil være preauktion på ungerne fra Lotterman, på www.hansen023.dk fra d. 5/4. til og med 15/4.
Â
Jan & Kathy Lotterman verdenskendt hollandsk topslag i mere end 20 år. Var i 2009 2 x nationalvinder og 1. general mester i det stærke Distrikt 10. De har i en årrække været i toppen af Hollandsk brevduesport. Specielt duer fra Koopman har de stor succes med. Men de har således også købt ud af de allerbedste blodlinier fra Koopman herunder linier tæt om Kleine Dirk.
Udover Koopman arbejder de med Engels, Camphuis, De Klak, Janssen-van Loon, Vandenabeele mv.
På auktionen kommer 10 unger af helt fantastisk afstamning. Der er således en unge direkte efter nationalvinder Kamar, der vandt fra Morlincourt over 61.377 duer. Der er to unger efter superhunnen Nicoleta med 50 x præmietager med mange tusinde duer. Der er en unge efter De Homburg, der bl.a. var 2/11.092 duer fra Hamburg samt esdue mv. I alt helt enestående materiale, der her kommer under hammeren.
Comb. Snijder/Mulder er et superslag, der ikke gør det helt store ud af at promovere sig selv. De lader simpelthen resultaterne tælle. I 2009 er de således bl.a. foreningsmester på såvel kort-, mellem- og langdistance samt unger og general mester i Rayon (200 slag). For hele Afdeling 10 (2000 slag) er slaget 7. general mester herunder nr. 2 i langdistance klubben. Meget bedre bliver det vel ikke?
Sted:
026’s Klubhus
Toftegårdsvej 34, 9900 Frederikshavn
Â
Info samt katalog og kommission: Lars Mølholt, lars@matadorkorn.dk eller 4063 1541
Auktionskatalog vil op til arrangementet kunne ses på www.matadorkorn.dk
Arrangementet støttes af Matador i Danmark (www.engroskorn.dk)
Ønsker du professionel rådgivning mht. optimal fodring af brevduer
Kontakt: Ulrik (4011 5727) eller Rune (2021 3120)
For Stamtavler tast her
Opdateret d. 7.4.2010
Foredrag og Auktion i Frederikshavn.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen d.17/4-10. Her kommer Matadors foderekspert Willem Mulder til Frederikshavn, hvor han vil holde foredrag om fodring samt fortælle om den optimale fodersammensætning til diverse flyveafstande. Foredraget vil løbende blive oversat til dansk. Samme dag bliver der holdt auktion over 20 super unger fra to hollandske top slag. Ungerne vil være ca. 30 dage gamle. Lige til at sætte ind på ungeslaget. Stamtavler mm. følger senere her på siden.
Duetur til Sjælland.
Den 11/2-10 gik turen til Sjælland sammen med min gode duekammerat Jan Evensen 086. Her skulle vi igen besøge Ulrik Lejre Larsen 033. Vi skulle også ligge vejen forbi Rune Rasmussen 225. Det var for begges vedkommende, første gang vi skulle besøge Rune. Vi startede hos Ulrik, hvor vi som hver gang man besøger ham, fik en samling super gode og velpassede duer i hånden. Man er ikke et sekund i tvivl om at man her er på besøg hos en duemand med STORT M, der bare har styr på tingene. Efter et par timer hos duerne, var det blevet tid til frokost. Her blev der hen over frokostbordet, debatteret om alt hvad der har med duer at gøre. Efter veloverstået frokost gik turen videre til Rune Rasmussen. Her fik vi indblik i hvordan Rune konstant arbejder med sin stamme af Kiekebelt duer. Det er en stamme hvor duerne virkelig er godt byggede. Men vigtigere endnu, har de jo vist at det er duer der flyver top resultater hjem. Især når det gør ondt, og det kræver noget ekstra at returnere til slaget, så er Kiekebelt duerne der. Jeg blev da også nødt til at investere i et par unger fra Rune`s Kiekebelt stamhun. Jeg fik også købt et par unger fra Rune`s Noél Peiren par. Noél Peiren flyver helt i top på lang og overnatsflyvningerne i Belgien. Han satser især meget på Barcelona flyvningen, hvor han er helt suveren. Noél Peiren kunne i 2009 kåres som Europamester!!! Titlen vindes ved at være den bedst placerede på de fire internationale flyvninger fra Pau, Barcelona, Marseille og Perpignan. Ganske enkelt klasse.. Efter en dejlig dag på Sjælland, kørte bilen igen mod det nordjyske. I bilen blev tiden brugt på at diskutere og evaluere alle dagens mange indtryk. Tak til Jan, Ulrik og Rune for en super dag.
Opdateret d. 12.2.2010Så er Foto Duer, Fotogalleri, Produkter samt Resultater før 2009 opdateret. Husk det er den kommende weekend der afholdes repræsentantskabsmøde på Pejsegården i Brædstrup. Håber vi ses!!
Opdateret d. 8.2.2010Den tredie weekend i Januar arrangerede de tre frederikshavner foreninger Brevdueudstilling, på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn. Jeg havde fem duer udstillet. Det resulterede i to klassevindere. Hannen 068-08-0082 blev vinder af klasse 5, og hannen 068-09-0002 vinder af klasse 9. Udstillingens Grand Prix vinder blev Hunnen 068-06-0312. En due jeg har opdrættet, som Claus Johansen 068 købte af mig som unge. En super udstillingsweekend for mit vedkommende..
Opdateret d. 4.2.2010